Kreis Dithmarschen
 |
 |
Ditmarsken er præget af marsklandskabet, som udgør den vestlige halvdel af området ud mod Nordsøen.
Ditmarsken ligger ved på Nordsø-kysten. Det er afgrænset af floderne Elben i syd og mundingen af Eideren i nord. I dag ligger de østlige og sydøstlige dele som en kunstig ø, afgrænset af Eideren i nord, og Kielerkanalen i både øst og sydøst. Det er et relativt fladt kulturlandskab, som en gang var fuldt af diger og sumpe.
I nord grænser Ditmarsken til Nordfriesland og Kreis Slesvig-Flensborg, i øst til Kreis Rendsborg-Egernførde, og i sydøst til Kreis Steinburg.
Grænserne på land har ikke forandret sig meget siden Karl den Stores tid. Opdæmninger og bygning af diger har dog næsten fordoblet Ditmarskens størrelse, efter at mere land er blevet indvundet fra havet.
Distriktet har en maksimal nord–syd-længde på 54 km og en øst–vest-længde på 41 km. Det højeste punkt ligger nær Schrum og ligger 78 m over havet. Det laveste punkt ligger nær Burg og ligger 0,5 meter under havniveau.
To større floder flyder gennem det flade landskab; Ejderen og Elben. Ejderen danner en naturlig grænse mod de tilgrænsende kredse i nord, Elben danner en naturlig grænse mod Niedersachsen i syd.
Vigtige byer i Slesvig-Holsten er Hamborg og Itzehoe i syd, Husum i nord, og Kiel og Rendsborg i øst. Hovedvejene og jernbanen går i Slesvig-Holsten i en retning fra nord til syd, hvilket gør Hamborg til den mest tilgængelige by uden for distriktet.
Kort (geografi) - Kreis Dithmarschen
Kort (geografi)
Land - Tyskland
 |
 |
| Tysklands flag | |
Siden antikken har det nordlige Tyskland været befolket af adskillige germanske folkeslag. Området blev kaldt Germanien allerede før år 100. Under folkevandringstiden spredte de germanske stammer sig også mod syd. Fra det 10. århundrede udgjorde de tyske områder en vigtig del af Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation. Nordtyskland blev i løbet af det 16. århundrede centrum for den protestantiske reformation. I 1815 blev Det Tyske Forbund dannet i kølvandet på det tysk-romerske riges kollaps. Martsrevolutionen (1848-49) førte til, at det såkaldte Frankfurterparlament indførte demokratiske rettigheder.
